Home » Group Essex Girl

Group Essex Girl

Som de eneste i Danmark tilbyder XTRM Sailors dig en unik mulighed for at være med til at sejle på Havets Formel 1 under sæsonens store kapsejladser.

Her giver vi den ”almindelige” kølbådssejler mulighed for at prøve kræfter med og mod de øvrige semiprofessionelle Scandinaviske storbåds kapsejladsteams.

Alle ombord bliver coached af vor erfarne faste semi-professionelle besætning, der tager hensyn til den enkeltes sejlererfaring og ønsker til at prøve forskellige positioner samt egne grænser af – sålænge man er klar til at yde en 100% indsats, så er man en del af teamet.

Gennem medlemskab af Group Essex Girl tilbydes den enkelte sejler følgende:

  • Gratis deltagelse på trænings- og transportsejladser ved kapsejladsdeltagelse
  • Deltagelse på distance kapsejladser til Group Essex Girl pris
  • Mulighed for at sejle med nogle af Danmarks bedste sejlere på den første større kølbåd i Danmark, hvor der tilbydes åbne pladser
  • Medlemskab af en alternativ sejlklub, som holder fokus på storbådskapsejlads og ønsker at styrke udbredelsen af dansk kapsejlads og det er ikke et krav at du er kapsejler i forvejen – det skal vi nok lære dig at blive.

De kapsejladser Essex Girl deltager i er lagt op som begivenheder på Facebook og du signer op på en kapsejlads ved at angive at du “Deltager”. Pladserne ombord fordeles primært efter “first come first serve” princippet. Essex Girl sejles normalt af 12-13 personer.

Om Essex Girl

Vi sejler i Essex Girl, som er en top-trimmet 47 fod One-Off racer bygget i kulfiber, med alt i racing gear, herunder bla. grinders til de store spil.

Essex Girl er bygget i 1995 af grundlæggeren og ejeren af det succesfulde engelske Oyster marine værft og det er sket uden hensyn til pris samt specifikke måleregler, men i stedet med focus på at skulle sejle stærkt – rigtig stærkt.

Essex Girl har bl.a. vundet Gotland Rundt, Bornholm Rundt, Sjælland Rundt, Fyn Rundt, Cowes week, samt blevet nr 2 på ARC’en i 2013.

Essex Girl er en fart maskine, som kan logge over 20 knob på læns (topfart over Atlanten i 2013 var 24 knob) og sejlene trimmes med grinders fuldstændig som på en America’s Cup båd.

Essex Girl sejles normalt af 10-14 personer.

BÅDDATA

One-off racer bygget i kulfiber
Sejles normalt af 12 personer
47 fod + bovspyd på 5,2 m
Bredde 4m, Dybde 3m, Vægt 7,3t
Storsejl 100m2, Genua 65m2, Code Zero 95m2
Spiler 150m2, Genarker 230m2

 

IMG_3748 IMG_8331 IMG_8345